Får alle mennesker skæld ud hos tandlægen? Jeg har aldrig haft en eneste hul og alligevel bliver jeg altid mødt med en streng mine fra dem. Måske er det den største grund til, at jeg altid trækker lidt på at komme derop. 🤔

Men der er selvfølgelig god grund til at passe godt på sine tænder og godt på sin mund. Det behøver jeg ikke fortælle dig.

Så jeg vil i stedet tale lidt om, hvorfor jeg alligevel har fået et større fokus på mundhygiejnen, over det seneste stykke tid. Forhåbentlig kan du blive inspireret til lidt mere omsorg for din egen mund og måske mindske følelsen af sur pligt en smule. 💧

Maskne

Er der så andre end mig som får rigtig irriteret hud af at gå med ansigtsmaske hele tiden? Det har sat lidt ekstra fokus på min hudplejerutine, men faktisk også på min mund.

Problemerne skyldes nemlig især at der dannes masser af fugt og varme indenfor mundbindet, hvor bakterier rigtig kan trives. Men også at bakterier fra vores mund ophobes i vores mundbind, når vi trækker vejret. Ad!

Derfor er det rigtig godt at have lidt ekstra fokus på at holde sin mund frisk og bakteriefri, så får vores hud meget bedre betingelser for at trives.

Anbefaler i øvrigt at alle smider deres engangsmundbind ud, da det er noget rigtig skidt for huden og fyldt med tarvelig kemi. 😠Find i stedet et af økologisk bomuld, vask det inden brug og regelmæssigt ind imellem brug. Få luft til ansigtet, når du kan og minimum en gang i timen.

Se eksempelvis disse lifesavers. Det kan nemt betale sig, fordi hvert bind mindst kan vaskes 30 gange uden at gå på kompromis med kvaliteten. De er ikke de kønneste, men let’s be honest, det bliver aldrig kønt.  😆 Så vi kan i det mindste gøre det sundt!

maskne tungeskrab

Se mere om mundbindene & køb online her.

Tungeskrab

Tungeskrab er en oldgammel ayurvedisk praksis, som er præcis hvad det lyder som om.

Affaldsstoffer udskilles konstant gennem vores åndedræt og især om natten kan de finde vej til tungens ru overflade, hvor de kan lægge sig som en hvid belægning. 🤢

Vi vil meget gerne af med disse affaldsstoffer, så de ikke bliver ved med at florere i vores system eller risikere at ryger tilbage i maven, når vi spiser og drikker. Derfor skal du tungeskrabe!

Se denne lille tutorial (jeg lover, det er den mindst klamme, jeg kan finde). Så ved du præcis hvordan du skal gå til dit tungeskrab.

I virkeligheden kan du også bruge en ske, men jeg synes personligt, det er lidt sværere at få ordentligt fat på tungen. Der findes også tandbørster med tungebørster på bagsiden, men jeg ved ikke, hvordan folk rengør disse. 🥴

I stedet anbefaler jeg en enkel tungeskraber, eksempelvis denne, som er den mest hygiejniske og den nemmeste måde at få al belægningen med ud.

Bliv ved med at skrabe, til tungen er fri fra tydelige spor og husk at få fat så langt tilbage på tungen som muligt.

tungeskraber ayurveda

Se mere om tungeskraberen & køb online her.

Når vi kommer af med affaldsstofferne, giver vi samtidig bedre sundhedsvilkår for resten af kroppen. Indenfor ayurveda er affaldsstofferne nemlig kilden til al sygdom og ubalance.

Derfor er der sådan set heller ikke grænser for, hvad en bedre mundhygiejne kan have indflydelse på.

Højst sandsynligt du generelt vil føle dig bedre tilpas, vil kan skabe endnu mere plads og energi til nye, gode vaner. 🌿

Oilpulling

En anden måde at kommer bakterierne til livs er den ayurvediske teknik oilpulling.

Kokosolie har en naturlig antibakteriel virkning, og derfor anvendes den til at rense munden godt igennem for uønskede affaldsstoffer. Desuden hjælper det med at holde tænderne pæne og hvide, helt naturligt og give en bedre ånde. 🐚

Metoden er virkelig enkel, det gælder blot om at tage en spiseske olie i munden og få slynget det godt rundt i alle afkroge.

Det er ikke muligt at gøre det for længe. Jeg kender flere, som gerne sidder op til 30 minutter med olien i munden og gerne hver dag. Jeg nøjes med cirka hveranden dag og har olien i munden cirka 10 minutter.

Efterfølgende børster du tænderne som sædvanligt. Du må ikke sluge olien, da den har opsamlet de mange affaldsstoffer og spyt gerne i skralderen, så du ikke belaster afløbet.

Sørg for at købe en koldpresset, økologisk, jomfru kokosolie til formålet, som den her.

 

oil pulling ayurveda

Se mere om kokosolien & køb online her.

Du kan også se den lille guide her.

 

Nogen anvender denne metode i stedet for at børste tænder, men her er studierne mere tvivlsomme. Jeg bruger selv tandpasta – også med flour, men det vil jeg gerne uddybe hvorfor.

Tandpasta med eller uden flour?

Flour (eller flourid) i tandpasta er ikke det samme stof som det flour, jeg har talt så ivrigt om at undgå i forbindelse med tøj og tekstiler.

Flourid er virkelig effektivt fordi det hjælper med at nedbringe caries, som eksempelvis giver huller i tænderne. Derfor er flourid næsten også tilsat alle tandpastaer i Danmark.

Alligevel er stoffet ikke helt skønt. Indtager du et helt gram flourid på én gang, så kan kroppen rent faktisk være i livsfare. Og det får mange til at søge imod alternativer, såsom oilpulling og tandpasta uden flourid. Dog skal det siges at et gram flourid svarer til cirka 6 tuber tandpasta på én gang.

Generelt set vil jeg gerne undgå den slags ingredienser. Men her, synes jeg det er vanskeligt at finde alternativer. Alle studier peger nemlig på, at der opstår flere huller, hvis der ikke anvendes tandpasta med flourid.

Og derfor har jeg valgt at beholde tandpasta med flourid, men til gengæld sørge for, at den ellers er så sund som muligt.

Tandpasta med flour

Hvis du vælger en tandpasta med flour, så tjek om tandpastaen overholder grænseværdien. Flourindholdet må ikke være over 0,15 per 100g og det er desværre ikke alle, som overholder det.

Brug kun tandpasta svarende til en lillefingernegel (gælder også for børn, så er det blot størrelsen på deres lillefinger) og spyt ud!

Sørg også for, at børn spytter ud (ikke nemt, I know.) 🤪

Derudover skal du være opmærksom på en række andre problematiske ingredienser. Eksempelvis er BHT og Triclosan stadig udbredt, på trods af, at de begge er hormonforstyrrende. Skummemidler kan også være problematiske, og de har reelt set ingen effekt for renheden af dine tænder.

Måske du skal vænne dig lidt til følelsen, hvis du har været vant til at bruge en tandpasta fuld af kemi, men “renhedsfølelsen” kan du altså få forstærket med tungeskrab, oilpulling og tør jeg sige det.. tandtråd. 🌝

tandpasta uden kemi

Du kan trygt anvende alle tandpastaer fra Zendium, som er det sikre kort. Det er ikke meget skum eller kraftig smag, men heller ingen unødvendig kemi eller tilsætningsstoffer. Så er det bare om at finde din favoritsmag.

Se den gode, klassiske tandpasta & køb den online her.

Tandpasta uden flour

Ønsker du tandpasta uden flour, så kan jeg godt forstå dig. Og så er der også råd for det!

Avivir har eksempelvis en tandpasta, som du kan bruge til formålet. Her er der heller ikke andre grumme tilsætningsstoffer,  men eksempelvis dejlig aloe vera ekstrakt, som giver blid pleje til munden.

Jeg vil dog anbefale at du husker dine tandlægebesøg og supplerer med de øvrige tiltag, så du ikke risikerer at udvikle huller eller andre problemer i munden.

tandpasta uden flour

Se mere om tandpastaen & køb online her.

Tandtråd med eller uden flour?

Det er en god idé at bruge tandtråd, jeg synes bare det er mega kedeligt. Men jeg øver mig!

Til gengæld er det heller ikke al tandtråd som er smart at bruge. Tandtråd indeholder nemlig ofte også flourstoffer. Nu taler jeg igen om de flourstoffer, som findes i eksempelvis regntøj eller på bagepapir, og dem skal vi bestemt undgå!

Tandtråd kan også indeholde flourid, men her er det samme udgangspunkt som for tandpasta.

Derfor skal du altid vælge tandtråd uden “PTFE”. Det kan dog være svært at vide om produktet indeholder PTFE, fordi det ikke deklareres. Ifølge

TÆNK fandt eksempelvis det kræftfremkaldende flourstof i Colgates tandtråd, som jeg selv har liggende i skabet. 😱 Den skal straks skiftes ud!

Heldigvis har jeg fundet denne, som er uden PTFE (til gengæld med flourid, ligesom tandpasta). Jeg kan tilgengæld ikke finde tandtråd, som med sikkerhed ikke indeholder begge dele. Men jeg fortsætter søgningen, hvis i savner det derude. 🌿

tandtråd uden flour

Se mere om tandtråden & køb den online her.

Tandbørster

Det er naturligvis også vigtigt med en tandbørste, der ikke indeholder plastik og dermed skåner miljø (og os). Prøv eksempelvis disse af bambus, som kan ryge direkte i komposten eller grønt affald.

De har medium hårdhed, så du ikke får unødvendigt slid på tænderne og indeholder ingen andre problematiske stoffer. 🌱

tandbørste uden kemimiljøvenlig tandbørste

Se bambustandbørsten til voksne her.

Se bambustandbørsten til børn her.

Jeg håber, at du her fandt inspiration til hvordan du kan få en lidt sundere mund. Skriv endelig en kommentar hvis du har nogen spørgsmål .💧