Tarotlæsning i København - professionel læsning hos Savasana
💖 fri fragt på ordrer over 599,- 💖

Tarotlæsning i København

Der er mange gode grunde til at få lagt tarotkort.

Fælles for dem er, at kortene kan være en hjælp til at belyse indsigter omkring vores liv, som kan være vanskelige at opnå uden. 

Tarotkortene fungerer nemlig som et spejl af vores inderste - og dermed kan de hjælpe os til at få budskaber frem, der ellers ikke er tilgængelige for os.

Kortene afgør ikke vores fremtid - men de kortlægger muligheder, udfordringer, vores dybeste længsler og største potentialer, som vi efterfølgende kan vælge at handle ud fra. 

På den måde er tarotkortene et selvudviklingsredskab, som vi kan benytte, for at træffe de rigtige valg i vores liv, men også for at opnå dybere indsigt i os selv og de mekanismer der driver os. 

Med en tarotlæsning får du en overordnet læsning af alle livsområder, med muligheden for at dykke ned i de tematikker, der åbenbarer sig eller de særlige fokuspunkter, du har brug for vejledning omkring.

Alle læsninger foregår hjemme hos mig i København - i fred og med fuld fokus på sessionen uden forstyrrende omgivelser. ♥︎

Desværre holder jeg i øjeblikket ikke tarotsessioner - men du er meget velkommen til at skrive dig på nyhedsbrevet, hvor jeg giver besked, når der åbnes op med nye tider.

Skriv dig på nyhedsbrevet

Tarotkortets oprindelse 

Tarotkort har været populære redskaber til divination og spirituel udvikling siden slutningen af 1700-tallet. Men faktisk fandtes kortene længe før dette. 

Her blev de blot anvendt som spillekort. Der findes da også en meget tydelig forbindelse mellem tarot- og de nuværende spillekorts opbygning. Eksempelvis minder de fire kulører fra de moderne spillekort om de fire elementer i tarot: stokke, bægre, sværd og mønter. Ligesom tarottens hofkort også minder om spillekortenes dronning, konge og knægt. 

Det aller første sæt tarotkort kan dateres tilbage til omkring 1400-tallet i Italien, men meget tidlige udgaver er også fundet i blandt andet Frankrig og Tyskland. Hvert område har haft særlige traditioner og lokale spil, som med tiden er blevet udvisket af den esoteriske og okkulte brug af tarotkortene der hersker i dag. 

Skal man tro nogle af de mystikere, som fik tarotkort frem i lyset, er der dog grund til at tro at kortenes visdom skal findes langt længere tilbage. Måske helt tilbage til de første bevægelser omkring Kabbalah eller endda helt tilbage til det gamle Egypten. 

Få svar med tarot

Bestil din tid her

Hvordan virker tarotkort?

Tarotkort findes i mange forskellige variationer, med hver deres kunstneriske udtryk og unikke nuancer. Fælles for kortene er dog en række grundelementer og en grundbetydning, for hver af de i alt 78 kort. 

Derfor er det muligt at læse de forskellige tarotsæt forskelligt - og det er vigtigt, at finde et kortsæt, som man intuitivt har en forbindelse til og kan trække budskaber fra. 

Det betyder dog også, at en grundforståelse for kortene gør det muligt at anvende mange forskellige kortsæt, afhængig af temperament, formål eller måske hvem der læses på. 

Der findes mange forskellige metoder til at læse kortene, og lige så mange ritualer og overbevisninger omkring hvordan kortene skal behandles og ikke må behandles. Det er op til den enkelte tarotlæser at beslutte, hvilke overbevisninger man ønsker at følge og i hvilket omfang det skal fylde. 

Personligt behandler jeg mine kort med dyb respekt. Jeg er meget taknemmelig for den visdom de bringer til bordet, og anerkender også, at deres visdom ikke altid er helt let af forklare. 

Imens nogen kalder dette uforklarlige for magi, så er det min overbevisning, at kortene arbejder med energi. Selvom dette kan føles ganske magisk, er der også en vis logik i, at vi selv påvirker, hvilke kort der bliver trukket og hvornår. 

Tarotkort er sjælens spejl 

De kort vi vælger er nemlig aldrig tilfældige. De kommer med en besked til os, som skal læses ind i vores eget liv og derfor kan en tarotlæsning fra mig aldrig stå uden samtale. 

Jeg tilbyder ikke tarotlæsninger på skrift, over email eller over skype. I min optik er læsningen en udveksling af energi og informationer, hvor vi sammen finder frem til de budskaber, som kortene kan bidrage med og som kan gøre en forskel i dit liv. Imens jeg beherske viden om kortene, så er du eksperten på dig selv. 


De mange kort har nemlig heller ikke én kontant besked. De er altid komplekse og kan læses på flere forskellige måder og læsningen udvikles, i takt med at vi sammen sporer os ind på hvordan kortet skal forstås i konteksten af dit liv. 

Hvad kan man spørge kortene om? 

Du kan spørge kortene om alt. Du kan også lade være med at spørge overhovedet og blot lade kortene fremlægge de budskaber, som du måske slet ikke vidste, at du havde brug for. 

Det eneste du ikke kan bede om er et kontant ja eller nej. Det kan kortene ikke svare på. 

De kan dog tilbyde visdom omkring udfordringer, muligheder, opmærksomhedspunkter og meget mere, som kan være den visdom der skal til for at DU kan træffe beslutningen - ja eller nej. Men beslutningen er din. 

Derfor er der heller ikke noget farligt ved at få lagt tarotkort. Mange har bange anelser for eksempelvis kortet “døden”. Men dette kort er ikke en dødsdom. Det er en invitation til at skabe forandring. 

En invitation som du kan tage imod eller lade være - skæbnen går sin gang, om du handler eller ej - om du trækker kort eller ej. 

Kan du selv læse tarotkort? 

Ja, du kan godt selv læse tarotkort! Du kan faktisk begynde i dag. Din lokale spirituelle butik har sansynligvis et væld af kort, som du kan tage med hjem og øve dig med. 

Fordelen ved en professionel læsning er naturligvis, at de mange kort er vanskelige at læse og endnu vanskelige at sætte sammen og analysere i konteksten af vores eget liv. 

Lidt på samme måde som en konsultation hos en professionel astrolog kan være en hjælp for at komme i dybden med sit horoskop eller en kosmetolog kan supplere din daglige hudplejerutine.

Klar til at få svar?

Så glæder jeg mig til at tage imod dig!


Har du derimod fortsat spørgsmål eller brug for afklaring på om tarot er det rigtige for dig? Så tøv ikke med at skrive til mig, så vi sammen kan finde ud af om en session hos mig er den rette vej at gå. ♥︎

Desværre holder jeg i øjeblikket ikke tarotsessioner - men du er meget velkommen til at skrive dig på nyhedsbrevet, hvor jeg giver besked, når der åbnes op med nye tider.

Skriv dig på nyhedsbrevet