Efter min sidste artikel om cyklus og prævention, fik jeg lyst til at udvide med en snak om menstruationsprodukter, uden unødvendig kemi, parfume eller andre skadelige tilsætningsstoffer. Derfor her, en lille test af sunde produktalternativer. 💕

Jeg synes nemlig, at der er langt mellem de gode råd på dette område. Sikkert fordi det hele fortsat er tabuiseret og noget vi bare ikke deler erfaringer ud fra. 🙄

Men selvom i ikke har spurgt, får i her mine! 😅 Jeg synes nemlig det er på tide, at vi alle sammen får muligheden for at bruge sunde produkter i vores mest sårbare område, uden at gå på kompromis med funktionalitet eller komfort. ❤️🩸

Tænk har eksempelvis fundet spor af både parfume, klor, tungmetaller og sprøjtemidlet glyphosat i konventionelle bind og tamponer på markedet. Det er simpelthen ikke i orden!

Derudover betyder bakterieformationen, belastning af miljøet samt prisen meget for hvor anbefalelessværdigt produkterne er, i mine øjne. Så det vil jeg dykke ned i her. 😌

menstruationsprodukter

Bind

Bind er nok det første de fleste af os stifter bekendtskab med i rækken af menstruationsprodukter. Og det er der god grund til.

Bind er let at bruge, passer til alle og der formeres færre bakterier end ved eksempelvis brug af tampon (selvom der fortsat suges al fugt i området, hvilket ikke er fordelagtigt). Derudover har bind også en række andre brugsudfordringer.

Fordi blodet samles udenfor skeden, er der større risiko for at bløde igennem/bløde ved siden af, og derfor stilles der høje krav til, hvor godt og hurtigt bindet suger blodet til sig.

Jeg har i mange år brugt Libresse, fordi jeg synes det suger bedst. Jeg føler mig “tør” og bindende er tynde, så det ikke giver nogen tydelige mærker gennem bukser, sidder godt i trussen osv. På den måde får bindet A for komfort, men til gengæld gjorde jeg en kedelig opdagelse, da det viser sig, at der kan spores glyphosat i produktet og i flere af Libresse produkterne sågar klorin. 😱

Derfor skal bindet naturligvis have bundkarakter herfra, og vi ser mod alternativer. ❤️

Dette leder mig til mærket Ginger, som er baseret på produkter med økologisk bomuld. Bindet her er svanemærket og allergy certified, så her er der i hvert fald ikke risiko for skadelig kemi.

Bindet er til gengæld dyrt. Og meget tykt. Faktisk synes jeg lidt det føles som en ble og dermed er komforten ikke i top her og egentlig synes jeg heller ikke, sugeevnen er perfekt. Men bløder man ikke kraftigt og kan man leve med den lidt tykke fornemmelse, så er sundheden i hvert fald i top. Mellem karakter herfra 💛

bind uden kemi

Se mere om Ginger bind og køb online her.

Vinderen bliver lidt overraskende Levevis bindet fra Føtex/Bilka. Disse er ligesom bindet fra Ginger både svanemærket og Allergy certified, men er lettere og suger bedre. Prisen er langt mere overkommelig med 16 kroner for en pakke med 12 bind – til gengæld kan de ikke købes online.  💚

Den sidste – og mest miljøvenlige alternativ er naturligvis stofbind. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt har fundet mig til rette i dette, men det fungerer på dage, hvor min blødning er meget lille.

Det er ikke svært eller besværligt at vaske bindene, men problemet er for mig, at de ikke evner at suge, som et konventionelt bomuldsbind.

Økofamilien har en lang række økologiske stofbind at vælge imellem. Eksempelvis denne startpakke, som kan række i flere år, hvis man passer godt på dem. Ligesom al anden tekstil, så sørg for at vaske det hele godt igennem inden brug. 💧

Stofbind genanvendelig

Se mere om startpakken og køb online her.

Menstruationskop

Nu til den berygtede menstruationskop!

På papiret er denne metode virkelig genial. Koppen føres op, danner vakuum og opsamler blod i op til 12 timer. Herefter skal den skyldes, før den kan sættes op igen.

Koppen kan samle meget blod og kan udskiftes oftere, hvis man bløder meget. Perfekt. Desuden suges al fugten ikke ud af skeden, så derfor øges risikoen for ubalancer såsom svamp ikke. Rigtig godt. 🤔

Til gengæld deler koppen vandende, fordi den er svær at få til at sidde rigtigt. Fordi koppen skal danne vakuum, skal den føres op i en samling, inden den folder sig ud inden i skeden. Jeg ved, at dette simpelthen handler om teknik og øvelse, men det virker kun cirka 50% af gangene for mig.

Menstruationskop

Sidder koppen ikke rigtigt, så risikerer man at bløde lidt ved siden af – hvilket i min bog ikke er en katastrofe. Men for nogen, bliver dette afgørende. Dertil kan det betyde en del for komforten, om koppen generer, gnaver og hvor let den fjernes igen.

Til gengæld er den prisvenlig, da der ikke er nogen løbende udgifter og så sparer den miljøet for rigtig meget affald.

Fordi koppen indføres, skal man holde ekstra øje med bakterier. Det betyder at koppen SKAL skiftes hver 12. time og skal skoldes inden den tages i brug mellem menstruationerne.

Koppen skal desuden skoldes, da nogle menstruationskopper afgiver de såkaldte “flygtige forbindelser”. Det er usikkert præcis hvilke kemiske forbindelser, som skaber denne reaktion, men det er sikkert, at det ikke er ønskværdigt for vores sundhed.

Eksempelvis er lignende tilstande ikke tilladt for sutter. Så det skal det naturligvis heller ikke være i underlivet.

At skolde sin kop hjælper på en del af forbindelserne, men hvis du ikke allerede har en kop, så kan du med fordel se efter én der ikke afgiver de flygtige forbindelser.

Inden testen havde jeg selv OrganiCup, som nok er den mest populære menstruationskop på markedet. Men jeg er netop blevet klogere på indholdet, som tyder på en for høj mængde flygtige forbindelser, hvilket jeg ikke bryder mig om.

Til gengæld er den cirka 20 kroner billigere, end den kop jeg anbefaler i stedet.

menstruationskop uden kemi

Læs mere om OrganiCup og køb online her.

Lunette er nemlig uden flygtige forbindelser og indeholder heller ikke latex, så den også fungerer godt selv for allergikere. Koppen findes i to størrelser og to farver.

Den hvide model har tendens til misfarvning med tiden, som kan få den til at se lidt beskidt ud. Selvom det udelukkende er kosmetisk kan man derfor overveje den lilla. 💚

menstruationskop

Se mere om koppen og køb online i lilla her.

OBS: menstruationskopper må ikke bruges, hvis man har spiral, da vakuumet risikerer at suge spiralen ud af position.

Tampon

Tamponer er en anden debat, som især er baseret på risikoen for TTS (Toxic shock syndrom).

Sygdommen kan udvikles hvis tamponen sidder for længe, og der dermed er risiko for en bakterieinfektion. Risikoen er meget lille, så længe man holder sig indenfor de anbefalede 8 timer, men jeg må indrømme, at historien har gjort mig super opmærksom på at overholde retningslinjerne. 😱

Derudover suger tamponer af al fugt i området, hvilket betyder at slimhinderne også er i risiko for at udtørre og skabe ubalancer. Har man tendens til tørhed eller svamp i skeden er det derfor ikke fordelagtigt at bruge tamponer.

Til gengæld er de nemme. Der er godt styr på blodet, hvilket giver frihed til stort set al slags tøj, sport og svømning, uden at bekymre sig om at bløde ved siden af. Der findes tamponer både med og uden hylster, men de fleste foretrækker med, da de er lettere at få rigtigt på plads.

Kemien i tamponer minder meget om bind, og derfor er det også nogenlunde de samme fokuspunkter at være opmærksom på.

Her er jeg som tidligere helt klart tiltrukket af det økologiske mærke Ginger. Der kan måles en svag mængde glyphosat, som dog er så lavt, at det næsten ikke kan måles.

Til gengæld er funktionaliteten, ligesom med bindene, ikke i top. Hylsteret, som er meget miljøvenligt, har svært ved at trække sig frem og tilbage, specielt når det bliver vådt (hvilket det bliver, når man bløder).

Selve tamponen er relativt bred og mindre kompakt end andre konventionelle tamponer, hvorfor jeg synes den suger dårligere og generer mere.

Alt i alt en meget politisk korrekt tampon, som dog ikke helt lever helt op til mine forventninger.

ginger tampon organic

Se mere om Ginger tamponen og køb online her.

Til gengæld har jeg meget overraskende lært, at helt almindelige tampax er uden skadelig kemi. Det overrasker mig, fordi jeg ikke associerer tampax med noget særligt grønt, måske tvært imod, men her må jeg sluge mine ord.

Tampax har, i mine øjne, det mest funktionelle design, som er nemt at indføre, få på plads og fjerne igen. Selve tamponen suger godt og sidder komfortabelt – faktisk synes jeg næsten ikke den mærkes.

Det er kun regular udgaven, som har et indføringnshylster af pap, resten er desværre af plastik. Det fungerer dog meget bedre end paphylsteret fra Organic, selvom jeg simpelthen ikke kan finde ud af hvorfor.

Fordi Tampax er certificeret økologisk er det ikke tilladt at bruge sprøjtmidler, så der er i hvert fald ingen grund til bekymring af hvordan dette pap er behandlet.

Alt i alt topkarakter til the usual suspect og bundkarakter til det umiddelbart grønne valg 🤎

Friblødning

Til den sidste om måske mindst populære metode, så har vi friblødning. 🌝

Friblødning er ganske gratis og helt uden nogen former for skadelig kemi. Flere og flere kvinder fribløder, men det er naturligvis ikke helt uden komplikationer. Man risikerer selvfølgelig at bløde igennem tøj, hvilket kan give genstridige pletter – også på møbler. Derudover er det heller ikke sikkert, at det vil være lige populært i alle sociale kredse. 🤪

Alligevel vil jeg gerne slå et slag for, at vi i højere grad overvejer brugen af hygiejneprodukter. Eksempelvis har jeg ikke inkluderet trusseindlæg i denne guide, fordi det generelt er bedre at holde miljøet i sin naturlige balance, hvis det kan lade sig gøre. Eksempelvis øger alle hygiejneprodukter risikoen for underlivssvamp.

Så lad dit udflåd være og bløder du ganske lidt, så overvej om du kan nøjes med et par mørke trusser eller stofbind. 😌

Har du lyst til at læse mere om cyklus og cyklusarbejde, så læs mere her.

Ellers ønsker jeg dig en rigtig behagelig og kemi-fri menstruation herfra. Hvis du har spørgmål, er du som altid velkommen til at stille dem i kommentarfeltet. 💘