Vores samfund er ekstremt optaget af præstationer. Vi skal handle og holde ud, tage en uddannelse, få et godt job, købe ejendom, få børn. Tænk bare på hvor ofte det første vi spørger hinanden om er: “nå, hvad laver du så?”.

Vi har også lært, at hvis vi skal blive til noget, så skal vi gøre det i rekordfart og vi skal endelig ikke bruge for meget tid på alt muligt andet.

Det trives nogen rigtig godt i og så er det jo bare dejligt. Jeg har selv levet et liv med rigtig meget fart på og meget lidt tid til at mærke efter, uden at have nogen betænkninger ved det.

Jeg tog en prestigefyldt uddannelse og sad som 23 årig i en chefstilling i et af danmarks største filmselskaber. Jeg fløj ind og ud af Cannes, gik på røde løbere med tårnhøje sko og boede i en nybygget lejlighed, som jeg aldrig rigtigt så.

Faktisk vil jeg påstå, at hvis nogen forsøgte at introducere mig for en alternativ tilgang, så ville jeg nok have tænkt på dem som nogen der “ikke kunne klare mosten”. Jeg var stolt af at have klaret mig så godt og min identitet var især baseret på, at have opnået disse ydre markører.

Og det er ikke nogen tilfældighed – det er dybt indkodet gennem vores kultur og opvækst.

Yin og yang

Den maskuline energi er især fokuseret på dette. Jeg taler ikke her om mænd, men om maskulinitet, som er en del af alle køn. Her er der fokus på at handle, på at opnå noget, på at tage plads og aktivt forandre. Det er en ekstremt resultatorienteret måde at opfatte verden på, hvilket derfor også skaber et stort fokus på ydre markører såsom penge, titler og prestige.

Selv vores unge presses igennem uddannelsessystemet på rekordtid og direkte ind på de videregående uddannelser. Og det er ikke tilfældigt hvilke uddannelser de vælger. Der er nemlig meget specifikke konnotationer forbundet med både uddannelser og uddannelsesinstitutioner.

Her kan vi groft sagt sige, at uddannelser der fører til prestige og penge ligger i toppen, mens de bløde fag, som peger mod de bløde erhverv og offentlig ansættelse, ligger i bunden.

Kan du selv genekende denne tankegang? Jeg ved, at den har siddet dybt indgroet i mig.

Men der er noget vi har glemt. Vores feminine egenskaber. Evner til at reflektere, mærke efter, vende indad og vise omsorg. Smag lige på det – lyder det som noget du associerer med succes?

Stress, angst og depression

Det oversete perspektiv er i hvert fald, at der i følge stressforeningen er 35.000 danskere hver dag, som er sygemeldt på grund af psykisk dårligt arbejdsmiljø, der udmønter sig som stress, depression mm. 500.000 har følt sig udbrændte på grund af stress. 1400 dør hvert år i forbindelse med psykisk arbejdsbelastning. Hvis det ikke siger noget om, at vi som mennesker har forfulgt en forkert strategi, så ved jeg ikke, hvad der gør!

En del af problemet er, at der er masser af identitet i at være den type som “klarer det hele” på trods. Selvom jeg i mit “gamle liv”, i virkeligheden både havde stress- og angstsymptomer, så var mit liv så forankret i, at være en power woman i høje sko, som altid løb den ekstra mil, at jeg ikke turde indse det.

Mit fundament stod og faldt på, at dette gav livet værdi. Hvis det ikke længere skulle være tilfældet, så ville mit liv – og jeg som person – ikke længere være noget værd.

Derfor vil der også stædigt være mennesker, der holder fast i denne måde at leve på – simpelthen fordi de ikke har modet, til at se deres egne begrænsninger i øjnene. Eller udleve deres sande potentiale.

Derfor er det ikke så let at gøre op med, hverken på samfundsniveau eller hos os selv individuelt. Og derfor må vi også tilgive os selv og hinanden for, at det kan være svært at komme i kontakt med vores faktiske potentiale. Men der er råd!

Grænser

Det første sted at tage fat er ved vores balance. En god balance består både af yin og yang – modsætningerne – det feminine og det maskuline. Og selvom vores perfekte balance med garanti ser vidt forskellige ud, så gælder det om at have begge dele repræsenteret.

Det betyder samtidig at lære sine grænser at kende. Hvornår er det tid til at handle? Hvornår er det tid til at trække sig?

Det er naturligvis udfordret af alle de forpligtelser vi har i livet. Der er ikke bare forventninger til hvordan vi bør leve vores liv, der er sansynligvis også forventninger til dit engagement som partner, mor, veninde, kollega, søster, osv.

Et liv i balance kræver derfor, at vi kan mærke vores grænser og kommunikere dem til vores omgivelser. Ikke kun fordi deres samarbejdsvilje er vigtig for projektet, men også fordi, at hver gang vi italesætter vores grænser, så er vi med til at forstærke deres validitet. Du bekræfter overfor dig selv, at dine behov betyder ligesom meget som alle andres – og dermed tager du dig selv og din balance seriøst.

Tid

Når vi ser på de ovenstående tal fra stressforeningen, så er det oplagt at se på, hvordan vi kan være bedre til at mærke og markere grænserne for, hvordan og hvornår vi arbejder.

Tid er et meget konkret sted at tage fat. Hvornår har du fri? Er der forventninger til at du arbejder mere end aftalt? Og hvordan hænger din arbejdstid sammen med dit privatliv og livet derhjemme?

Min tidligere chef havde eksempelvis opdelt sit arbejdsliv således, at hun forlod kontoret kl 14 og hoppede tilbage på pinden, når børnene var puttet omkring kl 21. Genialt!

Konsekvensen for mig var dog, at jeg for det første sad på kontoret til 18-19 og derefter igen fra 21 med mails, sms’er , møder og opkald fra chefen. For hende var situationen ideel og grænserne meget fornuftigt sat. For medarbejderne skabte dette et meget ringe arbejdsmiljø. Men hvad kan vi selv gøre i sådan en situation?

Første skridt er at acceptere du ikke skal være til rådighed altid. Hverken for din chef, kæreste, mor, veninde eller nabo. Du må altid trække en grænse. Du SKAL faktisk.

Selvom en god chef nok ville have været opmærksom på denne problematik og forsøgt at afhjælpe den – så er det i sidste ende vores eget ansvar at varetage vores grænser. Du er jo den eneste der ved, hvordan din balance kan bestå. Andre er ikke ansvarlige for dig. Det kan være en god idé at omgive sig med mennesker, som respekterer og har omsorg for dem – men grundlæggende, er du den eneste som skal varetage dem.

Derfor skulle jeg for det første  have markeret mine arbejdstider overfor mig selv. Det ved jeg i dag. Jeg skulle have defineret: hvornår er jeg hjemme og til stede her?  Hvornår er jeg på arbejde og til stede der?

Dernæst skulle jeg aldrig have ladet en chef SMS’e og ringe på mit private nummer udenfor arbejdstiden. Vi kan lukke vores mails, men det er naturligvis mere vanskeligt med telefonen.

Det kan virke grænseoverskridende at italesætte – og det kan også give en reaktion, fordi vi ikke er vant til at få markeret grænser på den måde. Men når vi italesætter vores egne behov, så er vi også med til at legimitere dem og tage os selv alvorligt.

Og derfor synes jeg straks, at du skal overveje, om du har en lignende grænse der skal trækkes.

Plads til selvkærlighed

Prioriterer du at gøre ting for dig selv? Jeg kender specielt rigtig mange mødre, som slet ikke får plads til at gøre noget godt for sig selv ret ofte. Det hele handler om at få familien til at fungere og den tid der er tilovers, bruges sammen med børnene. Det kan jeg virkelig godt forstå. Når vi sætter børn i verden, så giver vi også et løfte om at sætte dem før os selv.

Det er dog lige så problematisk at fornægte sig selv genopladning og balance til fordel for din familie, som antagelsen om, at karriere og prestige vil gøre dig lykkelig. Der er en mellemvej!

Jeg siger bestemt ikke, at du skal forlade din familie eller lade din børn sejle deres egen sø, fordi du ikke har lyst til at være forældre idag. Men du skal gemme en lille bid til dig selv.

Måske det er 10 minutter om dagen. Måske du kan klemme en time ind i løbet af ugen. Måske du kan trække på en partner, en bedsteforældre eller en god bekendt, som kan aflaste dig en eftermiddag om måneden. Mange bække små 🌊

Tænk på hvor meget overskud du har, når du er glad og i balance. Og tænk på hvor lidt til stede du er, når du er stresset og i ubalance. Hvis en pause kan give dig lidt mere overskud til at vende tilbage med større kræft, ja, så er det en investering der er givet rigtig godt ud, for både dig og dine børn.

Der findes en grænse for, hvad vi kan dele ud af os selv, uden at tage vare på os selv. Paradoksalt nok kan grænserne for hvad du kan dele ud af, når du først er i balance, udvides uendeligt. 🥰

Adfærd

En anden vigtig spiller er naturligvis grænseoverskridende adfærd. Vi har heldigvis haft et større fokus de sidste på år på hvordan vi kan italesætte uønsket seksuel adfærd, men meget lidt på hvordan vi kommer rundt om anden grænseoverskridende adfærd.

Et eksempel kan være, at chefen fra ovenstående situation ikke respekterer, når du italesætter, at du fremover kun vil være til rådighed i arbejdstiden, og i stedet fortsætter med natte-SMS’er om arbejdet.

Det kan også være en partner, der taler nedsættende til dig eller en forældre, der blander sig uønsket meget i deres voksne børns privatliv. 🤐 Måske dine grænser går et helt andet sted, langt før eller langt senere. Dine grænser er dine. Så pas godt på dem.

En anden klassiker er, at vi kommer til at tage for meget af andres ansvar på vores skuldre. Det betyder ikke, at du ikke skal hjælpe. For det skal du, hvis du kan og det er ønsket. Men ansvaret er ikke dit. Det tilhører ikke dig og derfor er det en god idé, at aflevere det tilbage, hvis du er kommet til at låne det fra nogen.

Symptomer

Alle har prøvet at få en grænse overskredet. Tænk på hvornår dette er sket for dig. Har du prøvet at køre dig selv for hårdt? For meget du skulle nå, for lidt tid til dig selv eller for meget ansvar for andres problemer? Måske du fysisk havde en reaktion på dette. Jeg bliver eksempelvis ofte syg eller får migræne, hvis jeg har trykket for hårdt på speederen i en længere periode.

Kan du komme i tanke om tidspunkter, hvor dine psykiske grænser er blevet overskredet? Har du prøvet at nogen svigtede din tillid eller ikke respekterede dig? Måske du har responderet ved at blive ked af det, vred eller indelukket? Min reaktion er ofte vrede.

Et vigtigt fokuspunkt for grænsesætning er, at formår man ikke at skabe sunde grænser, så vil det have konsekvenser. Betyder det at man konstant skal italesætte hver gang livet kommer lidt på tværs? Nej, du må godt have en veludviklet pyt-knap. Men den skal være veludviklet!

Hvad skal være pyt?

Jeg har oplevet, at pyt-knappen bruges som redskab, når der ikke er tid eller ressourcer til at tage sig af et problem. Det er ikke sund grænsesætning. Her vil jeg tage fat i et lille eksempel, for at illustrere forskellen.

For nylig deltog jeg i et samarbejde, hvor en af mine kollegaer ikke tog del i arbejdsbyrden. Selvom jeg kunne mærke et stik af uretfærdighed over at ressourcerne blev fordelt ulige, så vurderede jeg, at jeg sagtens kunne bære lidt ekstra arbejde. Det er pyt!

Til gengæld kom samme kollega tilbage et par dage efter og havde et væsentligt andet perspektiv på projektet og forventede en bearbejdning af materialet. Det er til gengæld ikke pyt og situationen blev derfor løst ved sund grænsesætning istedet.

Konstruktive konflikter

Fordelen ved pyt er, at vi ikke skal tage konflikter, som ikke bidrager til vores balance. For det er ikke sundt at bruge al sin energi på unødvendige konflikter.

Grunden til at du bør tage de nødvendige konflikter er til gengæld, at vi ellers slæber rundt på bagagen, indtil den udmønter sig i os på anden vis.

For mange kan der eksempelvis opstå et pludselig vredsudbrud over noget, som ellers fremstår som pyt. Din partner har måske glemt at sætte mælken i køleskabet (igen). Eller din chef har glemt at informere dig om et møde, som du ellers skulle have været med til.

Her må man se mod den sunde grænsesætning for de udfordringer, som er kilden til din ubalance, hvis man vil undgå at overfuse uskyldige stand-byers. 🤪

Det kan også være du har et andet reaktionsmønster. Måske går du ind i dig selv eller bliver ked af det. Så kan du måske genkende i stedet pludselig at blive overvældet af tungsind og “blå” dage. Det kan også være du ligefrem begår dig i en form for selvdestruktiv adfærd, fester for meget, overspiser eller på anden vis øger din ubalance.

Stop op, pust ud

Kun du kan vurdere, hvornår der er tale om pyt og hvornår du skal have fat i grænsesætningen. Men hvordan gør man så det?

Det er bestemt ikke nemt! Og det er fuldkommen urimeligt at forvente, at et menneske ikke vil have følelsesmæssige udsving, som ind imellem kan være fejlrettede. Jeg kan forsikre dig om, at alle laver fejl.

Men der er værktøjer til at få os på vej og jo bedre vi bliver til at navigere i vores grænser, jo nemmere at det også at italesætte dem overfor andre.

En metode er at stoppe op, når du mærker et stik af noget der ikke føles ok. Bliv ved med at være nysgerrig på din grænse og spørg ind til den, som om det var en andens. Brug “hvorfor” til at tune dig ind på dig selv og spørg så længe du er i tvivl om hvad dit “stik” bunder i.

Eksempel: 

Nu bliver jeg sur. Hvorfor? 

Fordi min partner har glemt at stille mælken i køleskabet.  Hvorfor bliver jeg sur over dette?

Fordi så bliver den sur. Hvorfor er det et problem? 

Fordi så kan vi ikke lave sovs til aftensmad. Hvorfor er det et problem? 

Fordi børnene kun vil spise kartofler med sovs på. Hvorfor er det et problem? 

(Og her kan jeg komme på to forskellige resultater, som enten leder til pyt eller til behov for sund grænsesætning.)

Pyt: Det er egentlig ikke et problem, men en mindre irritation. Vi finder på noget andet eller vi smutter i netto og køber en ny mælk.

Grænsesætning: Det er et problem, fordi jeg oplever at min partner, gang på gang, ikke tager del i at få vores hverdag til at hænge sammen og at ansvaret derfor, alene, hviler på mig.

Brug din notesbog så ofte som muligt, til at få overblik over dine egen mønstre og notér, hver gang du kan komme i tanke om en situation, hvor din grænsesætning/pyt knap har været i spil. Spørg dig selv, “hvorfor, hvorfor, hvorfor” og tune ind på dig selv og dine bagvedliggende følelser.

Du kan enten lave din analyse i situationen, inden du beslutter dig for pyt eller grænsesætning – eller du kan efterrationalisere inden du går i seng, om du i løbet af dagen faktisk har reageret i overensstemmelse med dine grænser.

Sund grænseudviddelse

Det kan være grænseoverskridende i sig selv, at italesætte når andre har overskredet dine grænser. Men dette en en sund grænseudviddelse, som på sigt, vil bringe dig i bedre balance.

Der er også andre former for sund grænseoverskridelse. Eksempelvis kan du kaste dig ud i et projekt, som du ikke har prøvet før, øve dig i at sige din mening foran andre eller måske udforske nye relationer/parforhold. Det kan være gode ting, som kan hjælpe dig med at udleve dit potentiale på sigt.

Selvudvikling er grænsoverskridende, fordi det er i konflikten vi udvikler os som mennesker. Men konflikten skal være overkommelig.

Forstil dig, at du skal række efter en ny indsigt. Det duer ikke, at lektien ligger så højt oppe, at du ikke kan få fat i den. Det duer heller ikke, hvis lektien ligger så lavt, at du ikke behøver anstrenge dig for at nå den – for så er det ikke en ny indsigt. Lektien skal helst ligge, så du lige præcis kan nå den, hvis du står lidt på tæer. Dér ligger dit udviklingspotentiale.

Jo mere du reflekterer og spørger ind til dine grænser, jo bedre vil du forstå dem og være i stand til at mærke efter, hvor dit “stik” kommer fra.

Det er alene dig, som kan træffe den afgørelse – og derfor er det godt at øve sig.

Sund grænsesætning

Hvordan sætter vi så grænsen, på en måde som er konstruktiv?

Som sagt er første og vigtigste pointe, at du italesætter den. Lad ikke de sårede følelser gå og hobe sig op. Det er også en glidebane blot at rase ud i en “trustpilot anmeldelse” – tag konflikten med den som skal vide, hvor din grænse går. Din oplevelse er legitim – stå ved den!

Du skylder i øvrigt ikke nogen forklaring som sådan, men jeg vil dog påpege, at det ofte fremmer forståelsen hos modtageren – og det kan være konstruktivt.

Eksempelvis er det helt ok at påpege overfor en partner, at du oplever, at vedkommende ikke tager nok del i det huslige arbejde. Men dit argument og den gode kommunikation styrkes absolut ved at tilføje, hvad dette gør ved dig. Husk “hvorfor”. Er det et problem fordi du hader husarbejde? Eller fordi du ikke føler din partner værdsætter dig? Eller noget helt 3.?

Det er desuden væsentligt at blive på sin egen banehalvdel. Undgå at bruge ord som “altid” eller “aldrig” og brug gerne vendinger som “jeg oplever” eller “min opfattelse er”.

Pas derudover på med at benytte din forståelse af situationen til at forklare baggrunden for andres handlinger. Et eksempel kunne være “du sætter aldrig mælken i køleskabet, fordi du er ligeglad med mig”. Et mere konstruktivt udgangspunkt kunne i stedet være “når du ikke sætter mælken i køleskabet, så har jeg en oplevelse af, at du ikke tager hensyn til mine behov.”.

Som den 5-årige herhjemme ville have sagt det – pas på din egen butik! 🤣 Det skaber nemlig et godt fundament for en åben kommunikation, hvor modtageren af din grænsesætning ikke føler sig angrebet og i sammen kan indgå i en dialog.

Men hvis din chef sms’er dig gentagende gange, sent om aftenen, så er det dog ok bare at sige tak men nej tak uden videre forklaring.  😌

Skal grænsen respekteres?

Til slut vil jeg påpege, at der naturligvis også er scenarier, hvor dine grænser ikke vil blive respekteret, selvom du har italesat dem konstruktivt og konkret.

(Der er selvklart strafbare situationer, som er en kategori for sig og derfor ikke er hovedtemaet for dagens budskab – det skal vi udforske meget mere en anden dag!)

Her taler vi om chefen der ikke respekterer et nej, veninden der gentagende gange bryder din tillid eller en kæreste der fortsat ikke ønsker at bidrage til jeres fælles ansvarsområder. I så fald, skal vi måske ud i en anden grænsesætning – walk away.

Som mennesker er vi ultimativt ikke ansvarlige for andre menneskers liv. Vi kan ikke bestemme, hvordan andre skal opføre sig overfor os. Det eneste vi kan gøre, er at give dem muligheden for at behandle os godt og møde dem med samme respekt, omsorg og kærlighed, som vi forventer af dem.

Hvis du har at gøre med et menneske, som ikke ønsker at respektere dine grænser, så vil jeg foreslå at du omgiver dig med nogle bedre bekendtskaber istedet. Du har gjort dit bedste, det blev ikke tage godt imod. Luk kapitlet og gå videre med god samvittighed.

Alle fortjener at blive respekteret og alle har ret til at trække sig fra en relation, hvis den ikke længere er bæredygtig for os.  💕

Opsamling

Her får du en kort opsamling, med de råd, jeg håber, du har lyst til at tage med dig videre. 🌟

  • Overvej om dine grænser måske er svære at mærke, fordi du/andre har forventninger til hvordan de burde se ud
  • Skab balance i din feminine/maskuline energi
  • Giv dine omgivelser mulighed for at respektere dine grænser, ved at italesætte dem
  • Øv dig i konstruktivt og ærligt, at kommunikere dine behov
  • Slip andres ansvar og bliv på egen banehalvdel

Jeg håber, at disse råd var brugbare for dig! Du er meget velkommen til at dele dine erfaringer med mig og spørge, hvis noget er uklart.

Rigtig god grænsesætning ❤️