Læs mere om Christine Linnea fra Savasana.dk
💖 fri fragt på ordrer over 599,- 💖

Om

Krystallernes verden er forunderlig, smuk og magisk. Og til tider også lidt uoverskuelig. ♥︎

Sådan havde jeg det i hvert fald, da jeg først begyndte at interessere mig for de mange, smukke sten.

Derudover oplevede jeg ofte at blive skuffet, når jeg fandt krystaller online, da de simpelthen alt for sjældent levede op til mine forventninger, når jeg fik dem hjem.

Jeg manglede simpelthen en krystalbutik i øjenhøjde, hvor der var et menneske bag. Og sådan blev frøet til Savasana plantet 🥰

Over de næste år begyndte jeg at studere krystallerne og de spirituelle traditioner, der knytter sig til dem - og med tiden, blev min kærlighed til faget så stor, at jeg måtte grundlægge den butik, jeg selv havde savnet så længe. 

En butik med kunden i fokus. Hvor det at investere i en krystal, et smykke eller andre energiredskaber ikke blot er en vare - men en oplevelse, der skal fyldes med kærlighed og respekt. En butik med missionen om, at bringe mere balance, nydelse og harmoni til os alle. 

Jeg er så glad for, at du fandt vej hertil og ønsker dig rigtig hjerteligt velkommen til universet. Husk at jeg altid sidder klar til at hjælpe - og det er altid mig du får fat i, når du har spørgsmål, bekymringer eller tvivl. 

Mit navn er Christine Linnea. Velkommen til ❤️

Se krystallerne her

Hvad betyder Savasana?

Savasana er sanskrit for den yogastilling, som også kaldes hvilestillingen. Her ligger man på ryggen, med benene ud til siden og håndfladerne åbne. Selvom denne stilling ofte siges at være den letteste, så er den for mange af os ret udfordrende alligevel. 

I vores moderne liv kan det nemlig være ret grænseoverskridende, at ligge helt stille med os selv, uden at distrahere os selv med en skærm eller noget andet at lave. Mange oplever at tankerne flyver afsted og måske det endda føles ubehageligt at blive udfordret på den måde. 

Men stilhed og ro er essentielt for vores mentale og åndelige velvære - og måske denne stilhed rent faktisk kan være nøglen til, at vi passer lidt bedre på os selv og vores balance. For når krop, sind og sjæl har det godt samtidig, så har vi de bedste forudsætninger for at leve vores liv med større nydelse og harmoni. 

Du kan bruge krystallerne til at skabe dette lille åndehul af ro i hverdagen - og minde dig om, at du og din balance fortjener kærlighed og omsorg. Altid. 

Namaste 🧘🏻‍♀️