Rens og genopladning af krystallers energi - 4 enkle metoder | Savasana.dk
Vi holder ferie - alle pakker afsendes d. 24/3 💖 TAK for jeres tålmodighed 🙏

Rens og genopladning af krystallers energi - 4 enkle metoder

Alt er energi. Og energier påvirker hinanden. Det er sådan krystaller virker. (Hvis du vil læse mere om dette, så hop over på mit indlæg intro til krystaller her).

Alligevel kan man ind imellem opleve, at en krystal mister sin energi eller ligefrem føles fremmedgjort eller "forkert".

Det er egentlig ikke så mærkeligt endda - for imens krystallen giver sin energi til os, giver vi vores energi til den.

Derfor skal man passe godt på sine krystaller. De skal plejes, ligesom al anden energi skal. Et godt sted at starte er ved at rense og genoplade sine krystaller. ♥︎

Hvornår skal en krystal renses?

Krystaller skal renses, når de har optaget energi, der ikke tjener dig. Derfor er det eksempelvis en god idé at rense krystaller, hvis de har tilhørt en anden, har ligget i en butik eller lignende.

Generelt er krystallen sensitiv overfor berøring, så derfor er det gavnligt ikke at lade dine krystaller vandre mellem hænderne på andre.

Derfor er det også altid en god idé at rense dine krystaller, når du har fået dem hjem. Men dette er dog ikke det eneste tidspunkt, det er klogt med et lille renseritual.

Din egen energi hænger nemlig også fast i krystallerne. Når en krystal er blevet brugt meget i en periode, eller i en særlig vanskelig periode, kan du derfor overveje, om du vil "nulstille", så krystallen kan vende tilbage til sit fulde potentiale.

Køber du krystaller eller smykker fra Savasana, kan du dog stole på, at krystallen er renset lige inden de bliver sendt hjem til dig. ♥︎

Krystal rense

Hvornår skal en krystal genoplades?

En genopladning er anderledes fra rensningen på den måde, at der ikke er tale om at komme uønskede energier til livs. Her er der tale om, at booste den kraft energien vibrerer med naturligt.

Det er meget forskelligt, hvordan genopladning benyttes og hvor ofte der er brug for det.

I virkeligheden er det op til den enkelte at finde ud af, hvordan krystallen bedst arbejder. Det inkluderer naturligvis at lære sin krystal "at kende" og mærke hvornår energien er stærkest.

Behovet er også forskelligt fra krystaltype til krystaltype, hvor nogen vibrerer meget kraftfuldt fra naturens side, er andre mere subtile i deres energi.

Det betyder ikke, at man kan konkludere noget om hvor "god" krystallen er, blot at de er forskellige. Ligesom os mennesker ♥︎

Hvordan renser du en krystal?

Krystaller kan renses på forskellige måder. Nedenfor finder du de mest kraftfulde, som du allerede kan gå med idag. Ligegyldigt hvilken rensemetode du anvender, så sørg for at skabe fokus og koncentrer din egen energi omkring ritualet.

Du kan med fordel kombinere rensningen af krystaller med mantragengivelsen omkring genopladning, som du kan læse om lidt længere nede.

1. Rense med røg

Min favorit rensemetode er med røg. Dette er en ældgammel tradition, som bruges i mange forskellige sammenhænge.

Mange oprindelige folkeslag har brugt røgen som en måde at rense dårlig energi, både fra mennesker, genstande, hjem osv. Derfor er det ikke mærkeligt, at metoden bruges flittigt til at rense krystaller.

Ild symboliserer traditionelt forandring og al røg anses for rensende. Men alligevel kan du ryge med et særligt fokus og med din foretrukne metode. Eksempelvis er salvie - og i særdeleshed hvid salvie - meget ofte anvendt, da denne anses for den reneste rensning i mange sammenhænge. 

krystaller rense

Se produkt: salvie smudge stick 

Det er en god idé at købe urterne i et bundt eller såkaldt "smudge stick", så du nemt kan tænde, slukke og få mest muligt ud af dine urter. 

Et alternativ til salvie er palo santo, som efter min mening dufter himmelsk.

Palo Santo er en træsort, som ligeledes er anvendt af mange oprindelige folkeslag og har en fantastisk blid og rensende energi. Disse købes oftest som små pinde, der også kan holde til mange, mange rensninger.

Krystal rensning

Se produkt: Palo santo

Røgen kan som nævnt bruges til at rense generelt, så trænger din bolig til et friskt pust, så bevæg røgen gennem din bolig og sørg for at komme godt ud i kroge og hjørner. 🙏

Lad altid rigeligt med vinduer stå åbne, så den "gamle" energi kan slippe ud. Se al salvie og røgelse her. 

2. Rense med vand

Vand er ligeledes en fantastisk måde at rense på. Tænk bare på hvordan et dejligt bad kan få dig til at føle dig helt "ny". Det er skønt at vaske dagen af sig og lade den healende effekt af vandet skylle al uønsket energi væk.

Rindende vand er altid den bedste form for rensning.

Her kan den uønskede energi nemt tages med videre af vandet - i øvrigt ligesom bakterier! Havet, en bæk, et vandløb eller andre små kilder er et fantastisk sted for et lille krystalritual.

En vandhane eller regn kan naturligvis også gøre tricket. 

Vans rens krystal

Vær dog varsom, da ikke alle krystaller tåler vand. Som hovedregel skal krystallen have en hårdhed på over 6 i mohs skala (selenit er eksempelvis på 2 imens diamant er på 10).

Hvis din krystal har en hårdhed på under 6, risikerer du at krystallen ændrer karakter, farve eller overfladen ødelægges.

Tilhører din krystal kvartsfamilien - eksempelvis rosakvarts, ametyst, citrin, karneol eller aventurin - så kan din krystal tåle alle nævnte renseritualer her på siden. 

Hvordan genoplader du din krystal?

Genopladning af krystaller sker først og fremmest gennem din egen fokusering af energi.

Det inkluderer at arbejde med din krystal. Eksempelvis kan du meditere med den eller gengive et mantra, imens du holder om krystallen.

Det vigtigste er, at du lader den energi, du ønsker skal fremmes ved krystallen, strømme fra dig.

Idag har jeg eksempelvis siddet med min rosakvarts, fordi jeg ved, at den støtter mig i at møde verden med hjertet først. Imens jeg har den i hænderne, lader jeg tanker om ro, kærlighed og omsorg fylde mig op.

Dette forstærkes af min rosakvarts, men jeg fylder samtidig min krystal med samme energi.

Hvis du har lyst til at give din krystal en ekstra kærlig omsorg, så kan du tage udgangspunkt i nedenstående.

1. Genopladning med månen

Månen er det mest fantastiske og vilde fænomen, i mine øjne. Den kraft som dagligt styrer naturen er en totalt overset ressource, og den har dine krystaller godt af at benytte sig af! 

Jeg kan tale meget længe om måneritualer og hvordan du kan benytte dine krystaller i disse sammenhænge, men lad mig starte med at snakke om genopladningen her.

Under fuldmånen kan du nemlig oplade din krystaller i måneskin.

måne krystal

Denne energi er ekstremt  kraftfuld og du vil med det samme mærke, hvordan en træt krystal kan blomstre og finde tilbage til sit udgangspunkt her.

Er du så heldig at have en have, så kan du placere dine krystaller et sted, hvor måneskin rammer dem over natten.

Alternativt kan du placere dem i en vindueskarm eller grave dem let ned et hemmeligt sted.

I øjeblikket har jeg ingen måneskin, men det skal ikke stoppe mig. Så pakker jeg bare mine krystaller og drager mod en fuldmåne, hvor jeg kan sidde i måneskin sammen med dem et par timer.

Er du i nærheden af vand, kan du tage lidt måneskinds vand med dig hjem og bruge det til at rense krystallerne på et senere tidspunkt. 

2. Genopladning med selenit

Selenit er en fantastisk krystal, som har den helt fantastiske egenskab, at den aldrig skal renses eller genoplades selv. Til gengæld kan den genoplade andre krystaller.

Selenit menes at trække direkte på månens energi, og derfor kan den, ligesom måneskin, give ny, stærk liv til dine krystaller.

Placer selenit sammen med den krystal som skal genoplades og lad dem ligge over natten - så er din krystal med garanti fuld af energi igen 

Som altid, så kan du bedst mærke hvad der virker for dig, ved at vende indad og prøve dig frem.

selenit rense

Se produkt: selenit plade

Jeg håber dog, at du her har fundet inspiration til hvordan du kan få mest ud af dit arbejde med krystallerne og samtidig give dem et langt og kraftfuldt liv.

Har du lyst til at læse videre om krystallernes fantastiske egenskaber, kan du starte med at dykke ned i rosakvarts' egenskaber eller alt om turmalin