Hurtig levering og altid gratis fragt over 599,- ♥︎

Rosakvarts - alt om kærlighedskrystallens egenskaber og betydning

Rosakvarts - eller rosenkvarts - er uden tvivl et musthave for alle krystalelskere. Men hvorfor?

Krystallen, som tilhører kvartsfamilien, har med sine lyserøde nuancer længe været forbundet med kærlighed.

Faktisk forklares den karakteristiske farve, med et sagn om kærlighed fra den græske mytologi.

I sagnet bliver en såret Adonis reddet af Afrodite, som dog skærer sig undervejs. De to elskendes blod farver stenene omkring dem lyserøde, og former hvad der senere bliver kendt som rosakvarts.

Om farven skal forklares således, eller blot med baggrund i indholdet af mineraler, er helt op til dig. For mig er det væsentlige i hvert fald, at stenen altid har haft en særlig status og betydning, hos dem som bærer den.

En betydning, som nok ikke kommer helt bag på dig. 

Rosakvarts egenskaber og betydning

Rosakvartsen er nemlig inkarnationen af kærlighed.

En kærlighed som blidt og varmt smyger sig om os, i rolig omsorg. Selv med sit lidt bastante "kvarts udtryk", udgyder rosakvarts mildhed og venlighed, som en åben invitation til at blive holdt og kæret for.

Rosakvarts betydning

Derfor er den naturligvis også stærkt knyttet til stjernetegnene tyr og vægt - de håbløse romantikere. 

Men kærlighed er én af den mest universelle følelser, som derfor ikke overraskende, har været tiltrækkende for mange at arbejde med - uanset stjernetegn.

Min første krystal var også en rosakvarts. Og jeg kan huske min mors store rosakvarts i vindueskarmen, da jeg var barn og min farmors rosakvartsæg, i skålen på skænken.

Måske du kan huske et boom fra 70'erne, hvor alle pludselig havde en rosakvarts ved deres TV?

Jeg husker, at den første krystal, jeg gav i gave, var en rosakvarts. Og den vigtigste krystal i mit hjem idag, er ligeledes min elskede, lyserøde rosakvarts krystal.

Forelskelse og venskab

Mange anvender krystallens egenskaber i forbindelse med romantisk kærlighed, for at styrke eller tiltrække forbindelsen til en partner.

En rosakvarts i soveværelset er i den forbindelse et oplagt sted at placere din sten - alternativt i dit kærlighedshjørne, hvis du har indrettet sådan et.

Rosakvarts betydning

Men rosakvarts betydning er meget mere en den romantiske forbindelse til andre. Faktisk er det i min optik langt vigtigere, at se på hvordan rosakvartsen kan have en betydning for vores selvopfattelse og kærlige syn på os selv.

Accepten af os selv, er efter alt, en vigtig faktor i at kunne skabe meningsfulde og bæredygtige relationer til andre.

Det er rosakvarts' spidskompetence. Med dén vil du altid kunne finde tilgivelse, håb og harmoni - både for dig selv og i din relation til andre.

I min optik, er krystallen den ultimative gavesten, fordi din hjerteomsorg følger med i gavens betydning.

At arbejde med en krystal der er givet med denne intention, er et kraftfuldt værktøj, som stort set alle mennesker kan få gavn og glæde af.

Tilgivelse

Et vigtigt aspekt af kærligheden er tilgivelsen, som vi ligeledes må beherske for os selv og for andre. Tilgivelse er fundamentet for at leve harmonisk og i nuet.

Uden den sidder vi alt for nemt fast i fortidens blokeringer, som forhindrer os i at udleve vores potentiale.

Rosakvarts virkning

Du kan derfor bruge din rosakvarts egenskaber til at finde mening, tilgivelse og evnen til at give slip på tidligere følelser, relationer og gamle erfaringer.

Sidder du fast i destruktive mønstre, så kan du arbejde aktivt med din rosakvarts om at bryde disse gennem tilgivelsens kraft. Du kan eksempelvis gøre dette ved at gengive mantraer såsom:

 

Jeg er elsket. Jeg elsker. Jeg er præcis hvor jeg skal være.

 

At værne om sig selv

At andet fundament for at kunne være noget for andre, er ved at værne om sig selv.

Jeg ser i sær mange kvinder, som er fantastiske mødre, kærester, kollager, søstre, veninder - alt på samme tid, helt uden at prioritere sig selv. Med de mange gøremål og mange behov, som skal dækkes hos andre, er det svært at holde sin egen balance ved lige.

Engang fik jeg selv et råd fra en terapeut, som jeg har taget med mig lige siden:

Se dine ressourcer som en båd på åbent hav. Du kan tåle at vippe, måske endda hælde godt til siden, for at hjælpe andre, som er faldet overbord. Men kæntrer du, så kan du slet ikke hjælpe nogen.

Derfor skal vi værne om os selv. For kun sådan, kan vi være en ressource for andre.

Lad din rosakvarts betydning minde dig om dette, så du prioriterer dine behov og dine ønsker, ligesom du prioriterer dem omkring dig. ♥︎

Fysiske egenskaber

Rosakvarts' betydning er forbundet med vores hjerte- og halschakra. Derfor er den naturligvis oplagt til hjertesorger og -healing, men også fysiske områder som kredsløb, åndedræt og hormonbalance.

Rosakvarts betydning

Oplever du udfordringer i dit halschakra såsom ondt i halsen eller talebesvær, kan du overveje om dette i virkeligheden skyldes en følelsesmæssig blokering, som du derfor kan bruge din rosakvarts til at behandle.

Men derudover er rosakvarts' egenskaber kendt for at beskytte mod stråling fra elektronik. Præcis hvorfor mange fik travlt med at placere krystallen omkring deres elapparater, da disse gjorde deres indtog i 60'erne og 70'erne.

Du kan med fordel placere rosakvarts i nærheden af disse, da strålingen bremses her. Især soveværelset er essentielt, så du ikke udsættes for unødvendig stråling i nattetimerne.

Du kan læse mere om krystallers placering i hjemmet her.

Hvordan kan rosakvarts anvendes?

En rosakvarts kan arbejdes med på rigtig mange måder - og som altid, er der ingen rigtig eller forkert vej!

Fordi krystallen kan fås til meget rimelig priser, vælger mange at købe større, rå stykker, som de kan dekorere deres hjem med. Det synes jeg som sagt, er en fantastisk idé, især ved elektronik eller områder at hjemmet, som trænger til kærlig energi.

Rosakvarts

Krystallen er dog også en af de mest populære smykkesten, 

Krystallen har desuden en hårdhed på 7, hvilket betyder, at krystallen gør sig godt til blandt andet yoniæg, healingstave, gua sha og face rollers. Den tåler derfor også vand, så du kan vælge at rense med denne metode.

Hvilken metode du anvender og hvor ofte du renser, er dog helt op til dig. Du kan hente inspiration på artiklen om rens og genopladning her. 

Du kan også nemt vælge at bære krystallen som lommesten, eller på kroppen som smykker. Fordi rosakvarts er knyttet til hals og hjertechakra, er det oplagt at vælge at bære krystallen som halskæde

Ofte stillede spørgsmål om rosakvarts

Hvad gør rosakvarts?

Rosakvarts er en beroligende krystal, som vibrerer med kærlighed og omsorg. Derfor er den også kendt som "kærlighedsstenen".

Hvor kan man finde rosakvarts?

Rosakvarts udgraves mange steder i verden, ofte i Nord Amerika, Madagascar og Brazilian.

Kan rosakvarts tåle vand?

Ja, din rosakvarts kan godt tåle vand.

Kan rosakvarts tåle sol?

Ja, din rosakvarts kan godt tåle sol, men det anbefales ikke, da det kan få farven til at falme med tiden.

Hvilke stjernetegn er rosakvarts knyttet til?

Rosakvarts er især knyttet til tyr og vægt.