Amazonit er krystallen til din indre amazone: egenskaber & betydning | Savasana.dk
💖 Gratis fragt på ordrer over 599,- 💖

Amazonit - krystallen til din indre amazone

Kalder alle kvinder, som ind imellem tvivler på deres indre kraft og kompas - her kommer amazonit

Det vil nok ikke undre dig, når jeg siger, at amazonit har sit navn fra amazonasfloden i Sydamerika. Det er nemlig her, krystallen oprindeligt blev fundet og anvendt til skjold og smykker.

De blågrønne nuancer ser måske milde ud, men tag ikke fejl. Krystallen er nemlig ikke mindst opkaldt efter amazonerne, som siges at have båret disse krystaller.

Egenskaberne fra disse kvindelige krigere er meget nært beslægtede med krystallens egenskaber og betydning. Så hvis du ønsker at bære din indre amazone frem i lyset, så er det måske præcis en amazonit, du har brug for.

Udforsk hele kollektionen af krystaller og smykker med Amazonit her.

Amazonit egenskaber

Se produkt: Amazonit stor hoop 

Amazonit egenskaber og betydning

Amazonekrigerne er nok bedst kendt for deres matriarkalske samfund, hvor mænd ingen magt besad. Samtidig for at være frygtløse krigere, der med bue og pil kæmpede på lige fod med alle andre oldgræske hære.

Disse kvinder har længe været synonymt med den ultimative, kvindelige styrke, frygtløshed og handling. Her blev der ikke hvilet på laurbærene og der blev bestemt ikke gået på kompromis med klanens værdier eller behov.

Derfor er det nok ikke så underligt, at amazonit har været forbundet med lignende egenskaber og betydning lige siden.

Amazonit er nemlig en fantastisk sten til at finde sin indre styrke, samle modet til at vise sig frem for verden og stå op for sig selv.

Den klare farve indikerer da også en sten, som vibrerer meget kraftigt, hvis man lader den ind.

Krystallen er især gavnlig for stjernetegnene vandmand, fisk, jomfru, vægt og stenbuk, men kan bruges af alle.  

Amazonit betydning

Se produkt: Amazonit halskæde

Til det indre kompas

Hvis du ofte tvivler på dig selv, dine evner og hvad du mener, så kan du få rigtig meget glæde ved en amazonit.

Krystallen fungerer nemlig som et fantastisk kompas, der kan bringe klarhed og knivskarp intuition med sig. På den måde hjælper den til at sortere mellem andres input, holdninger og overbevisninger, så du kan finde din egen og stå stærkt i den.

Amazonit skal ikke forstås på den måde, at det ikke er muligt at handle elegant, diplomatisk og empatisk - tvært imod. Men stenen bringer unødvendig tvivl, støj og andres manipulation i baggrunden, så din dømmekraft ikke sløres af andres dagsorden. 

Står du ved en skillevej, eller har du generelt brug for at stå stærkere i dig selv, er amazonits egenskaber derfor en fantastisk krystal til at hjælpe dig på vej.

Til bedre selvtillid og mod

Når vi ved hvad vi står for, er vi også sværere at slå ud af kurs. Sådan er det med amazonit.

Det er nemlig vanskeligt at tvinge en amazone i knæ, så har du brug for lidt ekstra stå-op-for-dig-selv-energi, så er denne krystals betydning noget for dig. 

Betydning amazonit

Se produkt: Amazonit armbånd

Dette kan naturligvis være i forbindelse med noget specifikt, såsom en lønsamtale. Men der kan også være tale om et generelt behov for at sætte dig selv frem, eksempelvis i relationen til andre.

Her kan du bære amazonit med din i lommen eller som smykke, så du kan få energien med dig altid. 

Til feminin urkraft

Amazonit er desuden kendt for at kunne vække feminin urkraft til live. Derfor er amazonit også oplagt at praktisere med, i forbindelse til dit køn, din cyklus og din seksualitet.

Vildskab er absolut en afledt effekt af arbejdet med amazonit, og det falder på et tørt sted for de fleste af os. Du kan jo spørge dig selv, hvor godt du egentlig kender dit eget køn, din seksualitet, lyster og feminine evner?

Er der noget du ikke har opdaget endnu?

Fysiske egenskaber

Amazonit er forbundet med vores halschakra. Det er ikke overraskende, da det også er her du italesætter dine behov og står op for dig selv.

Det betyder også at amazonit er en krystal for handling.

Alligevel er det også en sten, der formår at skabe en fantastisk balance i vores yin/yang energi - altså vores feminine og maskuline balance. Amazonit er nemlig også forbundet til vores hjertechakra.

På den måde skabes der en fantastisk balance mellem at mærke vores intuition og finde styrken til at handle efter den.

Egenskaber amazonit

Se produkt: Amazonit øreringe

Hvordan kan du arbejde med din amazonit?

Jeg anbefaler amazonit, til alle der ønsker at lære sig selv bedre at kende og i højere grad være tro mod sig selv overfor andre.

Hvis du føler dig retningsløs eller på en forkert sti, så er det oplagt at introducere en amazonit til din praksis. Krystallen vil nemlig vende indad og hjælpe dig med at finde de svar, som allerede ligger gemt i dig.

Men som altid, er der ikke nogen rigtig eller forkert måde at anvende krystallen på. Du kan placere krystallen i dit hjem, bære den som smykke, som lommesten eller placere den et hemmeligt sted, eksempelvis under puden, på dit alter eller hvor du manifesterer.

Krystallen har en hårdhed svarende til 6 på mohs skala. Samtidig indeholder krystallen mineralet kobber, og derfor anbefales det ikke at anvende amazonit til krystalolier, yoni æg og lignende.

Brug i stedet din krystal på kroppen, som du finder det bedst. 💫 

Amazonit egenskaber

Se produkt: Amazonit lille hoop 

Den kan dog tåle alle former for rensning, hvilket du kan læse mere om i artiklen: rens og genopladning af krystaller.

Jeg håber, at din amazonit vil bringe dig en masse inde styrke, vildskab og balance! 

Er du nysgerrig på andre krystaller med lignende energier? Så vil du måske synes om Sodalits egenskaber eller betydningen af karneol

Kærligst